Hvor stor er sandsynligheden for, at din hånd i poker vinder?
Hvis du på forhånd ved lidt om, hvor stor en chance din hånd har for at vinde, kan du bedre afgive det korrekte bet og vinde hånden. Læs videre for at finde ud af, hvordan du hurtigt kan vurdere dine korts vinderchancer.
Skrevet af Ponzio Blank
Onsdag, Juli 01, 2009
Når det drejer sig om at vinde i poker, handler det ikke så meget om held som om dygtighed.
Du får nogle kort udleveret, og hvordan du herefter takler situationen er i høj grad afgørende for, om du vinder eller taber.
En af de metoder, du kan benytte dig af for at vinde, er at se på, hvor store chancerne reelt er for, at det kort, du venter på, falder.
Lad os tage lidt simpel teori
I det følgende eksempel er jeg gået ud fra reglerne i Texas Hold’Em.
Et spil kort indeholder 52 kort. Hvis du ønsker at trække et Es, har du fire chancer ud af 52 for at få det.
Hvis du vil starte med to Esser, har du nu 51 kort tilbage og 3 Esser.
De to muligheder skal ganges med hinanden, altså 4 ud af 52 og 3 ud af 51, hvilket giver 12 ud af 2652, som kan forkortes ned til 1 chance ud af 221.
Men muligheden for at få to 3’ere er præcis den samme. Eftersom et Es generelt er mere værd end en 3’er, er din vinderchance dog højere med to Esser end med to 3’ere.
Dit bet er afgørende
Når du ved lidt om, hvor sjælden og værdifuld din hånd er, kan du bedre tage stilling til, hvordan du skal vædde.
Med to Esser på hånden og ingen kort på bordet har du den vindende hånd, idet alle andre kortkombinationer vil være mindre værd.
Jo flere kort, der kommer på bordet, desto mindre risikerer du, at dine vinderchancer er.
Derfor gælder det om at eliminere så mange modspillere som muligt, og det gør du ved at lave et højt bet, fx All in.
En modspiller, der sidder med to 3’ere, vil sandsynligvis ikke turde at gå med, og du kan meget vel vinde hånden allerede her.
Hvis du derimod er ham med de to 3’ere, vil du være mere interesseret i at se, hvad der kommer på bordet senere. To 3’ere kan meget vel overraske, hvis floppen fx er en 3’er, en 7’er og en 10’er eller andet, der vil være uinteressant for de fleste.
Du vil være interesseret i at få flest mulige spillere til at gå videre og smide penge i puljen, så du kan få så høj en gevinst som muligt. Derfor skal dit bet være mere forsigtigt, fordi din umiddelbare sandsynlighed for at vinde hånden er lille, men at chancen vil stige, hvis de rette kort falder på bordet.
Afrund for hurtig hovedregning
Du kan finde sandsynligheds-tabeller rundt om på nettet og i poker-magasiner og -bøger, men du kan også afrunde for at gøre hovedregningen lettere.
Hvis du i stedet regner med, at der er 50 kort i et spil, vil en chance for at få et bestemt kort være 2 % (1 ud af 50). Chancen for at få et Es i første ombæring er hermed 8 % (4 gange 2 %), og hvis du får det, er chancen for at få det andet Es 6 % (3 gange 2 %).
Dette kan give dig et hurtigt indtryk af, hvor store dine vinderchancer er, når du venter på, at et bestemt kort skal falde.